Mindeord Børge Hansen

Børge Hansen var en af de ”rigtig gamle” i foreningen. Han og Tove var med til at starte foreningen tilbage i 50.erne, da der blev danset på hotellet i byen.
Børge var en af de medlemmer der var med til at opføre Folkedanserhuset tilbage i 1963. Børge og han kone Tove var gennem mange år dem der stod for udlejning
Og rengøring af huset efter festerne. Han var et dejligt hjælpsomt menneske, der havde et overskud til at forklare de nye medlemmer i foreningen hvordan de forvirrende dansetrin skulle forstås og kneb det alligevel, så tog Tove og Børge en under hver arm og så blev der danset til man fattede det….Børge blev æresmedlem af foreningen i 2005 og sluttede sin lange dansekarriere da Tove blev syg i 2008 og kræfterne ikke slog til mere. Men så havde han også danset mange kilometer……..
Som præsten sagde ved Børges bisættelse, hvordan kan man korte et helt liv ned til nogle få linjer!!!!!!  det kan man ikke, så derfor vil vi sige med disse få ord: Æret være Børges minde.